E System fir grammatesch Informatiounen iwwert d’Lëtzebuergescht
Wiel vun der Sprooch  [lu] [de] [fr]

 

erkéngen erkühnen, wagen (D)oser (F)
Stammformen erkéngenerkéngterkéngt
Eegenschaften Onregelméissegt Verb • Hëllefsverb hunn • Präfigéiert Verb (er-) D'Endungen oftrennen? Jo/Neen
Varianten erkingen
Indikativ Aktiv
Présent
echerkéngen
duerkéngs
hien/si,hatt/eterkéngt
mirerkéngen
direrkéngt
sierkéngen
Passé composé
echhunnerkéngt
duhueserkéngt
hien/si,hatt/ethueterkéngt
mirhunnerkéngt
dirhutterkéngt
sihunnerkéngt
Plus-que-parfait
echhaterkéngt
duhaserkéngt
hien/si,hatt/ethaterkéngt
mirhatenerkéngt
dirhaterkéngt
sihatenerkéngt
Futur I
echwäert erkéngen
duwäerts
hien/si,hatt/etwäert
mirwäerten
dirwäert
siwäerten
Futur II
echwäert erkéngt hunn
duwäerts
hien/si,hatt/etwäert
mirwäerten
dirwäert
siwäerten
Conditionnel Aktiv
Zesummegesatene Conditionnel
echgéiferkéngen
dugéifserkéngen
hien/si,hatt/etgéiferkéngen
mirgéifenerkéngen
dirgéifterkéngen
sigéifenerkéngen
Conditionnel Passé composé
echhätterkéngt
duhässerkéngt
hien/si,hatt/ethätterkéngt
mirhättenerkéngt
dirhätterkéngt
sihättenerkéngt
Imperativ Partizip Infinitiv
Singuliererkéng!
Plurielerkéngt!
erkéngt
erkéngen
Wuertbildungen/Präfigéierungen
kéngen
Remarquen (intern)
None
 
 
© 2008-2010 Laboratoire de linguistique et de littératures luxembourgeoises, Université du Luxembourg, Peter Gilles